Alt for mange udvisningsdømte fanger har hidtil afsonet hele deres straf i danske fængsler, der i forvejen er fyldt til randen.
Derfor har Justitsministeriet nu bedt såvel Kriminalforsorgen som Rigsadvokaten, politiet og sundhedsmyndighederne om at stramme op, så de udviste kan sendes ud langt hurtigere, end det sker i dag.
Desuden vil Justitsministeriet til fulde udnytte en ny EU-regel om, at myndighederne fremover kan sende udvisningsdømte hjem til afsoning i deres eget land, hvad enten fangerne vil det eller ej.
Ifølge Justitsministeriet er der tale om mellem 100-200 udenlandske fanger, som afsoner i danske fængsler.
EU-reglerne betyder omvendt, at danskere, der afsoner i udenlandske fængsler, ligeledes kan sendes hurtigere tilbage til Danmark.
- De nye regler kan skabe lidt mere plads i de stopfyldte danske fængsler, og det er en rigtig god idé, siger John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen.
- Men endnu bedre er det, at danskere får ret til afsoning i Danmark, og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde