Uheld med væltet bil skaber kø på Motorring 3
To personbiler har lørdag været involveret i trafikuheld på motorvej. Alle spor er genåbnet, men der er kø.
Et trafikuheld på Motorring 3 i sydgående retning fører til kø lørdag formiddag.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.
Uheldet er sket før sammenfletningen med Hillerødmotorvejen, fremgår det.
To personbiler er involveret i uheldet, og den ene bil er endt på taget. To personer er kørt til skadestuen til tjek, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Først var alle spor spærret, men lidt efter klokken 09 lørdag kan kredsen først oplyse, at to vejbaner er åbnet. Ikke længe efter lyder det, at alle spor er genåbnet, men at der er langsom kørsel på stedet.
Redningskøretøjer arbejder fortsat i nødsporet lidt efter 09.30.
Tidligt lørdag formiddag er det uvist, hvad der har ført til uheldet på Motorring 3, der er en motorvej vest om København.
Uheldet har ifølge Vejdirektoratet ført til, at der har opbygget sig kø på strækningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde