Uheld på motorvejen: Påkørte lastbil bagfra

Arkivfoto: Anders Knudsen

En personbil påkørte onsdag kort efter middag en lastbil på Sydmotorvejen på Falster.

Offentliggjort Sidst opdateret

Sydmotorvejen var onsdag ved middagstid kortvarigt delvist spærret i nordgående retning tæt ved Eskilstrup på Falster på grund af et trafikuheld.

Politiets vagtchef oplyser til Folketidende, at en personbil med to hollandske mænd havde påkørt en langsommere kørende lastbil bagfra.

De to mænd blev efterfølgende tilset af ambulancepersonale, men de var ikke kommet så slemt til skade, at der var behov for at køre dem på sygehuset. Bilerne er fjernet fra stedet igen, og der er dermed fuldt farbart på strækningen, oplyser vagtchefen.