Uheld på Vejlefjordbroen spærrede motorvej
Et trafikuheld på Vejlefjordbroen gjorde, at E45 Østjyske motorvej mandag var spærret i sydgående retning.
Motorvej E45 var mandag eftermiddag spærret i sydgående retning efter et færdselsuheld på Vejlefjordbroen.
- Vi arbejder på højtryk for at få genåbnet vejen, så vis hensyn, og gør plads til redningskøretøjer, skrev Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X klokken 14.28.
Søren Lisbjerg, som er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, fortæller, at ingen kom til skade i forbindelse med uheldet.
Til Ritzau oplyser Vejdirektoratet, at en lastbil og en personbil var involveret i uheldet, der skete klokken 14.15, lige der hvor Vejlefjordbroen starter, når man kommer kørende nordfra.
Lidt i klokken 15 blev to spor genåbnet, og et kvarter senere var alle spor farbare.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker