Uheld på Vestre Landevej

Et uheld spærrede Vestre Landevej lige uden for Maribo fredag sidst på eftermiddagen. Foto: Jan Knudsen/arkiv

Personbil kørte ind i lastbils hænger.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag sidst på eftermiddagen kolliderede en personbil med en lastbil med hænger.
Lastbilen svingede til venstre ad Vestre Landevej lige uden for Maribo, da en personbil med en fører og tre passagerere ramte hængerens venstre baghjul.

Vejen var spærret i en time efter uheldet, men klokken 18.15 var vejen farbar igen.
De fire personer i personbilen blev kørt til tjek på sygehuset, men der var ingen personskader sket.

Personbilen led betydelig materiel skade og to bagdæk på lastbilens hænger punkterede.