Uheld spærrede motorvejen

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Tre biler er stødt sammen på Sydmotorvejen. Vejhjælp har netop ryddet begge spor.

Offentliggjort Sidst opdateret

Begge spor på Sydmotorvejen i nordgående retning ved Vordingborg er her klokken 14 netop blevet frie efter at et færdselsuheld har spærret vejen tidligere på eftermiddagen.

Tre biler stødte sammen, men ifølge vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters politi er uheldet uden personskade, og kun bilerne har taget skade. Politiet har ikke yderligere oplysninger om de involverede.

- Det er selvfølgelig uheldigt, at det lige skulle ske på en fredag, hvor der er mest trafik, fortæller vagtchefen.

Der er stadig mulighed for lidt tæt trafik indtil det værste af køen er opløst.