Bilister kan torsdag morgen ikke længere køre til og fra Sverige.
Et uheld betyder, at Øresundsbroen er blevet spærret for trafik i begge retninger.
Fem personer skal være kommet til skade ved uheldet, oplyser det svenske nyhedsbureau TT. En af dem skal være alvorligt kvæstet.
Uheldet er sket lidt efter klokken otte. Tilsyneladende er op mod seks biler involveret i uheldet, lyder det fra Københavns Politi.
Sammenstødet er sket på den svenske side af broen i retning mod København. I første række er det derfor de svenske myndigheders ansvar at få håndteret sagen.
Selskabet bag broen siger, at der torsdag morgen var problemer ved betalingsanlægget ved Lernacken, og det kan have ført til, at bilisterne kørte for tæt.
Ved halv ni-tiden kan politiet intet sige om varigheden af spærringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker