Uheld ved Storebæltsbroen: Mand tester positiv for spirituskørsel
En mand, som lørdag var med i et uheld, der lukkede Storebæltsbroen, er testet positiv for spirituskørsel.
Den mand, der tidligere lørdag kørte ind i en anden bil ved betalingsanlægget ved Storebæltsbroen, er testet positiv for spirituskørsel.
Det fortæller Lars Denholt, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Politiet leder efter vidner, der har set, hvad politiet formoder er den samme mand, køre vanvidskørsel på strækningen mellem Odense og Korsør.
- Det er vores stærke formodning, at det er den samme. Og det er også det, vi arbejder hen mod, siger Lars Denholt.
Han fortæller, at tidslinjen passer, men at der skal vidner til, så politiets sag holder vand foran en dommer.
Bilen har polske nummerplader, og den nu anholdte fører er en herboende polsk mand.
Storebæltsbroen er igen åben i begge retninger, men broen var lukket tidligere på dagen, fordi en redningshelikopter skulle lande på motorvejen ved broen.
Vagtchefen for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortalte tidligere lørdag om ulykken.
- Det er en personbil, der kommer kørende fra Fynsiden og kører op i en anden personbil i en af betalingsbåsene.
- Den bil, der påkørte den anden, holder nærmest inden under den bil, den påkørte.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker