Uheldig Sparkøbmand hjalp fanger på flugt

To unge mænd fik hjælp til at flygte fra Ringe Statsfængsel af en uopmærksom Sparkøbmand fra Ryslinge. Købmanden leverede mandag aften varer til statsfængslet, og de to fanger opdagede, at varebilen havde en beskadiget bagrude. Så de kravlede ind i bilen og gemte sig.

Ifølge vagtchef Hans Frederiksen hos Fyns Politi kørte købmanden tilbage til Ryslinge med de to blinde passagerer. Her hoppede mændene ud af varebilen og stak af.

Flugtfangerne afsonede domme for sædelighedsforbrydelser og voldtægt. Den ene skulle desuden udvises af Danmark.

Signalementet lyder på to arabisk udseende mænd, begge 17 år. Henholdsvis 168 og 174 centimeter høje.

/ritzau/

To fanger i Ringe Statsfængsel gemte sig i Sparkøbmands varebil og blev kørt til Ryslinge. Her hoppede de af og er nu på fri fod.

Offentliggjort Sidst opdateret