Ukendt gerningsmand stikker ung mand i benet ved Christiania
Københavns Politi har endnu ikke haft mulighed for at afhøre offeret for knivstikkeriet, da vedkommende stadig er under behandling på sygehuset. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
En ung mand blev natten til fredag stukket i baglåret tæt på fristaden Christiania i København.
En ung mand er natten til fredag blevet stukket i benet med en kniv tæt på fristaden Christiania i København.
Det oplyser efterforskningsleder ved Københavns Politi Morten Smith.
- Vi får en anmeldelse fra Prinsessegade klokken 2.15, hvor en mand er blevet stukket i baglåret med en kniv, siger efterforskningslederen.
Københavns Politi har endnu ikke haft mulighed for at afhøre offeret for knivstikkeriet, da vedkommende stadig er under behandling på sygehuset.
Han skulle dog ikke være i livsfare, oplyser Morten Smith.
Københavns Politi har afhørt flere vidner på stedet, men det kan endnu ikke oplyse nærmere om omstændighederne omkring overfaldet.
Ifølge Thomas Tarpgaard, der er vagtchef ved Københavns Politi, er offeret for knivstikkeriet dog kendt af politiet.
Hvorvidt der er tale om et banderelateret overfald kan Københavns Politi ikke oplyse om på nuværende tidspunkt.
- Nu skal vi have undersøgt gerningsstedet, og så må vi se, om det kan bringe os videre, siger Thomas Tarpgaard.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde