Det var ikke kun sure sokker og uvaskede underhylere, der tirsdag væltede ud af en tøjcontainer nær Jyderup, da folk fra Røde Kors skulle tømme den.
Blandt de kasserede beklædningsdele lå der nemlig en farlig masse kontanter og et brev. Af brevet fremgik det, at pengene var en donation til Røde Kors.
Det hele virkede en smule mistænkeligt, og Røde Kors-folkene anmeldte derfor fundet til Midt- og Vestsjællands Politi.
- Politiet optalte pengene til lidt under en million kroner, fortæller pressetalsmand Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet er interesseret i at finde ud af, hvor de mange penge stammer fra. Derfor opfordrer man den anonyme godgører til at henvende sig.
Carsten Andersen lover fuld diskretion til personen, som heller ikke behøver at frygte at ende i håndjern.
- Politiet har undersøgt sagen nærmere, og der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at pengene stammer fra en ulovlig handling eller andet, der har politiets interesse, siger Carsten Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde