Ukrudtsbrænder satte igen ild til hæk
Foto: Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto
Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto
For anden gang på få dage måtte brandvæsnet rykke ud efter, at en ukrudtsbrænder havde antændt en hæk.
Man skal passe på med ikke at være FOR grundig, når man bruger ukrudtsbrændere.
Sådan lyder opfordringen fra vicebrandinspektør Helgi Bachmann fra Lolland-Falster Brandvæsen efter, at brandfolkene tirsdag for anden gang med få dages mellemrum måtte rykke ud til en brand, hvor en ukrudtsbrænder havde antændt en hæk.
I fredags var den gal ved et hus på Pandebjergvej i Nykøbing, og i dag tirsdag var det så på Nykøbingvej i Nørre Alslev, hvorfra der kort før klokken 10.30 blev slået alarm.
Denne gang var det kommunens Park- og Vejafdeling, der var uheldige med at få brændt andet end ukrudt af. Branden var dog næsten helt slukket, da brandfolkene nåede frem, så de kunne ifølge Helgi Bachmann nøjes med at pøse lidt ekstra vand på, så man var helt sikker på, at alle gløder var slukket.
Men ligesom ved branden i fredags nåede ilden at fortære fem til syv meter af hækken, før den blev slukket.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde