Ulmende bandekonflikt fører til visitationszoner i Aarhus
På grund af en ulmende bandekonflikt har Østjyllands Politi indført visitationszoner i to områder i det vestlige Aarhus. Omkring Gellerupparken er det i dette område. Foto: Østjyllands Politi/FreeØstjyllands Politi/Free
Fra onsdag og frem til 12. februar kan politiet uden videre visitere personer og køretøjer i dele af Aarhus.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
En ulmende konflikt mellem kriminelle grupper fra Brabrand og Trillegården får nu Østjyllands Politi til at indfører to visitationszoner i det vestlige Aarhus.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Visitationszonerne, der indføres i et område omkring Gellerupparken/Toveshøj og Trillegården/Herredsvang, træder i kraft onsdag klokken 18 og gælder foreløbig til 12. februar.
Ifølge politiet har man i den seneste tid set flere tegn på, at en tidligere konflikt mellem grupperne fra Brabrand og Trillegården er ved at blusse op igen.
Det har i første omgang fået politiet til at øge patruljeringen i de områder, hvor grupperne holder til. Det har ført til flere beslaglæggelser af våben fra personer med relation til bandemiljøet.
Annonce
Senest tirsdag fandt politiet en revolver, en kniv og en peberspray i området ved Torpevænget og Kappelvænget i Herredsvang. Senere fandt politiet en kniv og en peberspray ved ransagning af to biler i Gellerupparken.
- Vi opretter visitationszonerne, fordi vi gerne vil have fat i de våben, som vi ved er i omløb blandt de kriminelle grupperinger, udtaler chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen i pressemeddelelsen.
- Jo flere våben vi får fat i, jo mindre er risikoen for, at de kan bruges til at gøre skade på andre og skabe utryghed for de øvrige beboere i området.
I en visitationszone kan politiet visitere personer og biler uden at have en konkret mistanke om, at de involverede personer har foretaget sig noget kriminelt.
Til og med 12. februar har politiet indført visitationszone i dette område omkring Trillegården. Foto: Østjyllands Politi/FreeØstjyllands Politi/Free
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker