Ulovligt: De fandt den i bunden af bilen

Bilen på billedet har ikke forbindelse til den aktuelle sag. Arkivfoto: Ingrid Riis

Toldstyrelsen og politiet udlændingekontrolafdeling fandt torsdag eftermiddag en ulovlig genstand i bunden af en bil ved færgen i Gedser.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 32-årig mand endte i politiets sorte bog, da han torsdag eftermiddag blev vinket ind til siden ved færgen i Gedser.

Her tjekkede Toldstyrelsen og politiets udlændingekontrolafdeling de rejsende, og klokken 13.50 vinkede man en udenlandsk bil med den 32-årige bag rattet ind til siden.

Det viste sig, at der lå en peberspray i bunden af bilen, og den slags er ikke tilladt at køre rundt med, så manden blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, og pebersprayen blev konfiskeret, fremgår det af politiets døgnrapport.