Ultralet fly styrter til jorden og bryder i brand på Fyn
Flyet styrtede fra omkring 20 meters højde. Pilot slipper med brændt hår og skæg og forstuvet ankel.
Et ultralet fly er sent tirsdag eftermiddag styrtet ned på en mark i Hundtofte mellem Ringe og Svendborg.
Det oplyser Fyns Politi på Twitter.
Flyet af typen Kitfox var netop lettet, da motoren tilsyneladende mistede kraft. Piloten vendte om, men styrtede kort efter klokken 17.30 ned fra omkring 20 meters højde.
Straks efter styrtet brød det i brand.
- Flyets 79-årige pilot har mistet noget hår og noget skæg og forstuvet en ankel. Flyet er udbrændt, skriver politiet.
Ifølge det regionale medie fyens.dk blev både redningsmandskab og Havarikommissionen tilkaldt efter flystyrtet.
Havarikommissionen efterforsker blandt andet flystyrt for at finde frem til, hvad der gik galt, så lignende ulykker kan undgås i fremtiden.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker