Ulykke i tunnel under Limfjorden giver trafikproblemer

Selv om Limfjordstunnelen i Aalborg kort før klokken 16 kunne åbne igen efter et trafikulykke tidligere fredag, var der sidst på eftermiddagen stadig lang kø i gaderne omkring tunnelen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det oplyser vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi.

Ulykken skete, da en bilist, der var på vej fra Aalborg i nordgående retning, lige før tunnelen skiftede vognbane og påkørte en anden bil, der kørte ind i et elskab og snurrede rundt.

- Der skete ingen personskade, men de to biler blev temmelig voldsomt beskadiget, siger vagtchefen.

Trafikken gennem tunnelen måtte spærres i begge retninger, mens der blev ryddet op efter ulykken.

/ritzau/