Ulykke koster 69-årig mand livet
En 69-årig cyklist mistede fredag livet, da han blev ramt af en bil på Skelbyvej i Næsby mellem Næstved og Sorø.
- Ulykken sker, da føreren af personbilen af ukendte årsager mister herredømmet over sin bil og kommer over i den modsatte kørebane, fortæller vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Stefan Jensen.
Ved påkørslen kom cyklisten ind under bilen.
- Han bliver hentet af en lægehelikopter, der flyver ham til Rigshospitalet, men undervejs afgår han ved døde, siger vagtchefen.
Politiet ved ikke, hvorfor den 23-årige bilist fra Holbæk kom over i den forkerte kørebane. Skelbyvej slår ganske vist en svag kurve på ulykkesstedet.
- Men det er en meget blød kurve, der ikke burde betyde, at han kom over i den modsatte kørebane. Han har muligvis været uopmærksom et øjeblik og har så mistet herredømmet over bilen, siger Stefan Jensen.
Intet tyder på, at den unge bilist var påvirket af alkohol eller andet.
- Men vi har rutinemæssigt fået udtaget en blodprøve. Desuden har bilinspektøren været ude at undersøge stedet for at fastslå hastighed med videre, fortæller vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde