Ulykke koster ung dansk cyklist livet i Australien
Ifølge den australske netavis brisbanetimes.com.au er en dansk studerende blevet dræbt ved en cykelulykke.
En ung dansker er torsdag morgen lokal tid blevet dræbt i en cykelulykke i den australske by Brisbane.
Det skriver netavisen brisbanetimes.com.au.
Udenrigsministeriets Borgerservice kan på nuværende tidspunkt ikke bekræfte dødsfaldet.
Ifølge den lokale netavis er det en 22-årig kvindelig studerende ved University of Queensland, der har mistet livet.
Kvinden holdt stille i et lyskryds og ventede på at svinge til højre, da hun blev ramt bagfra af en bil.
Ulykken skete kort før klokken otte torsdag morgen.
Den skal være sket på et sted, hvor der adskillige gange tidligere er sket cykelulykker, heraf en med dødelig udgang. Derfor havde flere cyklistorganisationer advaret byrådet om de farlige forhold på stedet, skriver brisbanetimes.com.au.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned