Ulykke lukkede Storebæltsbroen: Motorcyklist dræbt
40-årig motorcyklist har mistet livet i ulykke, der lukkede for trafik over Storebælt mod øst i over to timer.
Storebæltsbroen blev natten til lørdag lukket i et par timer i retning mod Sjælland på grund af en alvorlig ulykke, der kostede en 40-årig motorcyklist livet.
Ifølge politiet kørte motorcyklisten af ukendte årsager ind i en forankørende personbil.
- Motorcyklisten blev ved påkørslen slynget ud i 2. vognbane, hvor han blev påkørt af en personbil. Han døde umiddelbart efter af de kvæstelser, han havde pådraget sig, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Ud over motorcyklistens køn og alder har politiet ikke yderligere oplysninger om manden.
Broen var lukket for trafik i østlig retning i to en halv time og blev åbnet ved tretiden.
- Så er der åbnet for trafikken, og vi eskorterer forbi uheldsstedet i ét spor, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet