Ulykke på gymnasium: Forbrændt elev fløjet til Rigshospitalet
Ulykke med elev på Viborg Katedralskole skete ikke i forbindelse med undervisning. Politi kalder sag tragisk.
En elev på Viborg Katedralskole er blevet forbrændt i forbindelse med en ulykke, og vedkommende er blevet fløjet til behandling på Rigshospitalet.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag på X.
Ulykken er ikke foregået i forbindelse med undervisning, og ingen andre end eleven var involveret, lyder det fra politiet tirsdag eftermiddag. Politiet oplyser, at de indledende undersøgelser tyder på "en tragisk hændelse".
Meldingen om ulykken kommer, efter at der den seneste tid har været andre ulykker med elever.
Torsdag i sidste uge blev en pige fra 7. klasse på Snejbjerg Skole, der ligger vest for Herning, alvorligt forbrændt efter et fejlslagent fysikforsøg.
Pigen blev efterfølgende lagt i kunstig koma og fløjet til Rigshospitalets brandsårsafdeling. Senere har Midt- og Vestjyllands Politi oplyst, at pigen ikke er i kritisk tilstand.
I begyndelsen af september var der også en alvorlig hændelse. Her kom en 22-årig mand og tre børn til skade ved et kemishow på Tønder Bibliotek.
Der skete en eksplosion under showet, som blev udført af studerende fra universitetet. Den 22-årige, der udførte forsøget, fik skader på begge hænder og blev indlagt på sygehuset.
Aalborg Universitet har siden oplyst, at manden er udskrevet, og at han efter omstændighederne har det godt.
Også tre børn kom til skade ved eksplosionen. De blev ramt af glasskår og kom lettere til skade.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned