Ulykke på stranden på Rømø koster ung mand livet
Det er tilsyneladende voldsom kørsel på stranden på Rømø, som torsdag morgen har kostet en ung mand livet, oplyser politiet.
- Vi ved ikke så meget endnu, siger Svend Erik Paulsen fra lokalpolitiet i Tønder torsdag formiddag om sagen.
- Fire unge i 21 års alderen fra Esbjerg kørte dørtræk eller hasarderet på stranden, fortæller han.
- Ud fra skaderne er vores gæt, at bilen er væltet rundt, og at den ene er slynget ud af bilen, siger Paulsen.
Den stærkt kvæstede mand blev fløjet til Odense Universitetshospital, hvor han ifølge jv.dk blev erklæret død.
De tre andre unge er ikke kommet noget til, oplyser politiet.
Det var dog ikke de unge selv, der slog alarm om ulykken cirka kvart over seks torsdag morgen.
Anmeldelsen til 112 indløb fra en person, der tilfældigt var eller kom ned på stranden, oplyser lokalpolitiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde