Ulykke skyld i druknet knallertkører i slotssø
Den mand, der natten til fredag døde efter han kørte i Slotssøen i Hillerød på sin knallert, var ikke offer for en forbrydelse.
Det står klart for Nordsjællands Politi.
- Der var tale om en tragisk ulykke. Der er ikke noget, der tyder på en forbrydelse, oplyser vagtchef Palle Jørgensen til Ritzau.
Den 56-årige mand boede i lokalområdet, og politiets undersøgelser har vist, at han havde alkohol i blodet, da han kørte i slotssøen og druknede.
- Han havde fået en del at drikke, så det står klart, at han var beruset, siger Palle Jørgensen.
Det var et avisbud, der fandt den livløse mand i søvandet kort efter klokken 4 fredag. Avisbudet ringede 112 og fik den livløse mand hevet op af søen.
Både politi og ambulance kørte til søen ved Frederiksborg Slot, og lægerne forsøgte uden held at redde mandens liv.
Politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at give yderligere oplysninger om mandens identitet, da de pårørende endnu ikke er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker