Ulykke spærrede motorvej
Foto: DRESLING JENS
Polfoto, arkivfoto.
Mand kvæstet i solo-ulykke på motorvejen mellem Maribo og Holeby onsdag aften.
En 22-årig mand fra Letland blev kvæstet, da han onsdag aften forulykkede i en solo-ulykke i det sydgående spor på motorvejen mellem Maribo og Holeby. Ulykken skete klokken 19.37.
Årsagen til uheldet kender politiet endnu ikke, da manden i går var for chokeret til at blive afhørt.
Manden blev efter ulykken kørt på sygehuset, men han er blevet udskrevet igen.
I går aftes søgte politiet med hundepatruljer i området, da de ikke vidste om der var andre personer i køretøjet, som enten var blevet kastet ud af bilen ved ulykken eller gået bort fra stedet.
Her til morgen oplyser vagtchefen ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, at politiet ikke fandt andre personer, der havde været involveret i ulykken.
Hundene fik færten af noget, men vagtchefen oplyser, at sporet forsvandt op i den blå luft. Så politiet formoder nu, at den 22-årige har været alene i bilen.
Ulykken betød, at motorvejen i en periode var spærret i det sydgående spor, og trafikken blev omdirigeret af alternative ruter. Motorvejen blev åbnet for trafik igen klokken 21.10.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde