Ulykke spærrede sjællandsk motorvej
Holbækmotorvejen var spærret i vestgående retning ved Vallensbæk fredag formiddag efter en ulykke med en varebil og to personbiler
En person er kommet alvorligt til skade, oplyser Københavns Vestegns Politi.
- To er kørt på hospitalet med mindre skader, mens en person er kørt på Rigshospitalets Traumecenter med mere alvorlige skader, siger vagtchef Michael Bundgaard til Ritzau.
Politiet ønsker ikke på nuværende tidspunkt at oplyse køn eller alder for de tilskadekomne, ligesom vagtchefen heller ikke kan oplyse om årsagen til ulykken.
- Selve årsagen til ulykken er vi ved at få afklaret på stedet med tekniske undersøgelser og vidneforklaringer. Men to biler påkører hinanden, og så kommer der en tredje bil, som også bliver ramt. Den ene er en varebil, som vælter om på siden, siger vagtchefen.
Politiet blev alarmeret om ulykken klokken 10.39, som fandt sted ved Vallensbæk Torvevej i retningen væk fra København.
Motorvejen åbnede igen ved middagstid fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker