Chaufføren fra Egons Busrejser, der sad bag rattet ved ulykken lørdag morgen på motorvejen ved Dessau, er udskrevet fra hospitalet og kan frit rejse hjem fra Tyskland.
Det oplyser statsadvokat Frank Pieper fra anklagemyndigheden i Dessau-Rosslau.
Statsadvokaturen har torsdag fået en henvendelse fra den danske ambassade i Berlin, som på vegne af chaufføren forespørger, om manden kan tage hjem til Danmark. Svaret er ja.
- Vi har på intet tidspunkt haft til hensigt at begære chaufføren varetægtsfængslet. Han er EU-borger og kan frit rejse hjem, og det regner vi med, at han gør, siger Frank Pieper.
- Men han har selv over for sin ambassade udtrykt betænkeligheder om det, og derfor fik vi en forespørgsel, siger statsadvokaten.
Den 49-årige mand er sigtet for uagtsomt manddrab som følge af ulykken, der kostede tre livet. Han kørte 99 km/t på motorvejen, hvor fartgrænsen var 80 km/t.
Direktøren for Egons Busrejser har indrømmet, at bussen imod reglerne kørte for hurtigt. Dette skyldtes en misforståelse af de tyske fartregler, har direktør Mogens Pedersen erkendt.
Efterforskningen af ulykken fortsætter, siger statsadvokaten. Men han har tidligere sagt, at ulykken muligvis skyldtes for høj fart.
En 45-årig far og to kvindelige pædagoger blev dræbt. 28 blev kvæstet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde