Ulykkesoffer død af kvæstelser

Foto: Claus Hansen

Kvinden, der skærtorsdag blev alvorligt kvæstet ved en trafikulykke, døde i går.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den 49-årige kvinde, som skærtorsdag blev alvorligt kvæstet, da en personbil stødte sammen med en saltspreder på Gedser Landevej, afgik lørdag ved døden. Det oplyser vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Kvinden var i første omgang ved en fejl meldt dræbt i ulykken, men blev hårdt kvæstet bragt til Rigshospitalets Traumecenter. Her døde den 49-årige lørdag eftermiddag. Kvinden kom fra Sorø-området.