Umiddelbart intet mistænkeligt ved kvindes død i Hvidbjerg
Midt- og Vestjyllands Politi oplyser efter obduktion af kvinde, at dødsfaldet umiddelbart ikke er mistænkeligt. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet har efterforsket en 49-årig kvindes dødsfald på Thyholm. Men umiddelbart er det ikke mistænkeligt.
Dødsårsagen for en 49-årig kvinde, der tirsdag blev fundet død på en adresse i Hvidbjerg på Thyholm, er endnu ikke klarlagt.
Men der er umiddelbart ikke noget mistænkeligt ved dødsfaldet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi onsdag.
- Der har i dag været obduktion. Dødsårsagen er ikke endeligt afklaret, men umiddelbart er der ikke noget mistænkeligt ved dødsfaldet. Af hensyn til de pårørende har vi ikke yderligere kommentarer, lyder det.
Politiet fik anmeldelsen af dødsfaldet tirsdag morgen klokken 08.55. I første omgang blev dødsfaldet efterforsket som mistænkeligt grundet "nogle omstændigheder omkring dødsfaldet".
Når det ikke står klart, hvorfor en person er afgået ved døden, betegnes dødsfaldet som mistænkeligt.
I det tilfælde efterforsker politiet sagen, som om det var et drab, så eventuelle beviser ikke går tabt, hvis der skulle være foregået en forbrydelse.
Det indebærer blandt andet, at politiet betragter findestedet som et gerningssted og sender teknikere til at undersøge spor på stedet. Desuden er der foretaget en obduktion af afdøde.
I sagen om den 49-årige kvinde viser efterforskningen umiddelbart, at der ikke er noget mistænkeligt ved dødsfaldet.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub