Underbuksetyv stak af på cykel

Foto: Anders Knudsen

En butikstyv i Nykøbing forsøgte mandag eftermiddag at stikke af på cykel.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kort før klokken 17.30 mandag eftermiddag stjal en mand underbukser fra udstillingen ved tøjbutikken Vagn Larsen på Lilletorv. Han stak herefter af på en cykel.

En ansat fra butikken fulgte efter et stykke vej, men mistede ham så af syne. Tyven cyklede over Højbroen til Søvej.

På grund af vidneforklaringer fandt politiet den 33-årige, der cyklede lige i favnen på en hundepatrulje på Søvej.

Han blev anholdt, sigtet for tyveri og taget med til politistationen. Herfra blev manden, der er 33 år og fra Stege, løsladt klokken 19.