Underminering af fynsk motorvej lukker strækning torsdag
Vejdirektoratet udfører akut vejarbejde det meste af torsdagen på grund af synkende midterrabat.
Trafikanter, der torsdag kører på den fynske motorvej i østgående retning, skal muligvis væbne sig med tålmodighed, hvis de kører på strækningen mellem Middelfart og Nørre Aaby.
Vejdirektoratet oplyser torsdag morgen, at der skal udføres akut vejarbejde på stedet, efter at jorden i midterrabatten er begyndt at synke.
- Det handler om, at jorden i midterrabatten er begyndt at synke. Det er en eller anden form for underminering, siger Vejdirektoratets vagthavende Anders Bach Sørensen til Ritzau.
Det betyder, at venstre spor af strækningen vil være lukket frem til torsdag aften, hvor skaderne formentlig vil være udbedret.
Der vil fortsat være to spor åbne, så eventuelle kødannelser vil kun ske i myldretrafikken, vurderer Vejdirektoratet.
Skaderne blev opdaget onsdag eftermiddag, hvilket betød, at sporet allerede blev lukket onsdag aften.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde