Undersøgte dødsfald som mistænkeligt: Kvinde døde af sygdom
Politiet behandlede en 67-årig kvindes død i Rødovre som mistænkeligt, men slår fast at hun døde naturlig død.
Da en 67-årig kvinde onsdag eftermiddag blev fundet død i sit rækkehus i Rødovre besluttede politiet at behandle dødsfaldet som mistænkeligt.
Fredag konkluderer politiet, at kvinden ikke har været udsat for en forbrydelse.
- Det er klarlagt, at personen døde på grund af sygdom - og dermed er sagen afsluttet for politiet, skriver Københavns Vestegns Politi på Twitter.
Det var en voksen søn, der onsdag klokken 13.05 slog alarm, da han fandt sin mor livløs i hjemmet på Lucernevej.
Når personer findes døde, og dødsårsagen ikke umiddelbart står klart, behandler politiet dødsfaldet som mistænkeligt.
Det vil sige, at man behandler findestedet som et gerningssted, så vigtige spor ikke går tabt, hvis det viser sig, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde