Ung belgier dømt for overfald på 14-årig fodboldfan i Aarhus
18-årig belgier overfaldt en 14-årig fodboldfan og tog hans trøje i forbindelse med en kamp i Aarhus.
Tæt på Ceres Park i Aarhus blev en 14-årig fodboldfan 3. august overfaldet af en nu fire år ældre belgier.
Som led i hændelsen, der skete i forbindelse med en kamp mellem AGF og Club Brugge, fik drengen stjålet sin trøje.
Torsdag er den 18-årige belgier blevet dømt for vold og idømt fem måneders ubetinget fængsel ved Retten i Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Selv om domstolene i lignende sager tidligere har afvist at dømme for røveri, når fodboldbøller har tvunget fans fra modsatte hold til at aflevere en fodboldtrøje, så blev den 18-årige sigtet for røveri ved sin anholdelse.
Retten har imidlertid valgt ikke at dømme manden for røveri, men i stedet ulovlig tvang.
Belgieren er desuden blevet udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Han skal forblive varetægtsfængslet, indtil han kan afsone.
Den 18-årige modtog dommen, men kærede beslutningen om fortsat varetægtsfængsling.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde