Den 19-årige mand var dog ikke til stede, da dommeren i Svendborg traf sin afgørelse.
Han blev nemlig selv kvæstet, da han kørte galt på Skovstrupvej i Tommerup.
En af hans passagerer, en mand på 21 år, blev dræbt på stedet, mens en kvinde på 19 fik meget alvorlige kvæstelser. Begge sad på bagsædet.
- Bilinspektøren vurderer, at han har kørt med mindst 142 kilometer i timen, oplyser advokaturchef Jakob Beyer fra Fyns Politi.
Selv har bilisten forklaret, at hans fart måske nærmede sig 160.
På strækningen, hvor det gik galt, må man højst køre 80 kilometer i timen.
- Jeg har vurderet, at der er tale om særlig hensynsløs kørsel, forklarer advokaturchefen.
Søndag er det endnu ikke klarlagt, om manden ved rattet var beruset eller påvirket.
Dommeren har i grundlovsforhøret erklæret sig enig i, at kørslen var særligt hensynsløs. Og dermed er der mulighed for fængsling.
I øvrigt sigtes den 19-årige også for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.
Da han mistede kontrollen over bilen, påkørte han en parkeret bil og et hus, hvorefter den fortsatte ind i en have. Her ramte den nogle træer.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker