Ung bilist kørte ældre kvinde ihjel i Himmerland
En 76-årig kvinde blev erklæret død på stedet, efter at hun lørdag ved middagstid blev påkørt af en bil.
En 21-årig mand sad bag rattet i en bil, som lørdag kort før middag ramte en ældre kvinde på cykel.
Ulykken skete på Helberskovvej i Als øst for Hadsund, og den 76-årige kvinde, som blev ramt af bilen blev erklæret død på stedet, oplyser Nordjyllands Politi.
Endnu har politiet ikke yderligere detaljer om ulykken. Det er man ved at undersøge.
Blandt andet er en bilinspektør blevet tilkaldt til ulykkesstedet. Det er en teknisk ekspert med speciale i blandt andet bilulykker. Ved dødsulykker i trafikken, hvor en bil er involveret, bliver der altid tilkaldt bilinspektør.
Nordjyllands Politi oplyser, at der ikke vil blive givet yderligere oplysninger om ulykken, før bilinspektørens konklusioner foreligger i løbet af den kommende uge.
Politiet har dermed ikke givet oplysninger om, hvorvidt der er blevet rejst nogen sigtelse mod den 21-årige fører af bilen.
Politiet oplyser, at de pårørende til den ældre kvinde er blevet underrettet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde