En ung bilist ramte en fodgænger med stor kraft, da han natten til fredag midt i København kørte over for rødt.
Ulykken skete ved H.C. Andersens Boulevard og Rådhuspladsen.
Politiet har fredag morgen besluttet at kræve bilisten, der er 18 år, varetægtsfængslet.
Han sigtes for på hensynsløs måde at have udsat andre for livsfare, oplyser politiet på Station City.
Vidner har over for politiet skønnet, at han kørte med mellem 80 og 100 kilometer i timen, da han drønede over for rødt lys.
I fodgængerfeltet ramte hans bil en fodgænger, der forsøgte at nå ud til helleanlægget.
Den 46-årige mand blev slynget mange meter væk ved påkørslen. De første meldinger går på, at hans tilstand er kritisk.
Politiet siger, at også fodgængeren havde rødt lys. Han gik fra Industriens Hus og forsøgte at nå over mod Rådhuspladsen.
Bilisten kom kørende ad H.C. Andersens Boulevard med retning mod Amager.
I Dommervagten skal det i et grundlovsforhør senere fredag afgøres, om der er grund til at varetægtsfængsle den 18-årige.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde