Ung biltyv pågrebet midt om natten

Arkivfoto: Anders Knudsen

Offentliggjort Sidst opdateret

HOLEBY: Fra Fabriksvej i Holeby blev der mandag aften eller natten til tirsdag stjålet en Nissan Qashqai-personbil. Men sagen blev hurtigt opklaret.

Klokken 01.50 natten til onsdag fandt en politipatrulje fandt nemlig frem til bilen på Højrebyvej i Nakskov og sigtede i den forbindelse en 17-årig dreng fra Sorø for brugstyveriet. Knægten havde i sagens natur ikke noget kørekort, så han blev også sigtet for kørsel uden førerret.

Betjentene kunne også tydeligt lugte hash, så drengen blev også sigtet for at have kørt bil i påvirket tilstand.

- Det blev en dyr tur for ham, men det var godt arbejde af patruljen, konstaterer politikommissær Joakhim Møss fra Nakskov Lokalpoliti.