Tirsdag morgen omkom en ung mand i en tragisk ulykke på Kalundborg Station, hvor han blev påkørt af en bus.
Manden kom cyklende ved Banegårdspladsen, da bus 204 mod Lerchenborg svingede til højre og ramte ham.
- Han blev derved fanget under bussen, og måtte kort efter erklæres død af sine kvæstelser, siger pressetalsmand Carsten Andersen ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Den yngre mand er ifølge politiet ikke endeligt identificeret, og det er derfor uvist, hvor gammel han er.
Ulykken skete kl. 07.48, og der var derfor mange vidner til episoden på den morgentravle station. De bliver nu tilbudt krisehjælp, ligesom den stærkt chokerede buschauffør bliver tilset af krisepsykologer.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde