Ung cyklist er uden for livsfare efter trafikulykke i Aarhus
En yngre kvinde var midlertidigt i kritisk tilstand, efter at hun på sin cykel stødte sammen med en bil. Ulykken skete i Aarhus fredag aften. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En ung kvinde er ikke længere i kritisk tilstand efter at være kørt sammen med en bil i Aarhus fredag aften.
En 22-årig kvindelig cyklist er uden for livsfare efter et sammenstød med en bil i Aarhus fredag aften.
Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Peter Hallstrøm tidligt lørdag morgen.
Fredag aften oplyste politiet, at kvinden var i kritisk tilstand.
- Hun har fået en kraftig hjernerystelse og brud på ryggen og bækkenet. Der er også en lunge, der er klappet sammen, og hun har fået en del knubs. Men hun er uden for livsfare og er ikke længere i kritisk tilstand, siger vagtchefen lørdag morgen.
Ulykken skete på Brendstrupgårdsvej i den nordlige del af Aarhus.
Politiet ved endnu ikke præcist, hvordan ulykken er sket. En bilinspektør skal undersøge de nærmere omstændigheder.
- Vi er stadig ved at samle trådene, siger Peter Hallstrøm lørdag morgen.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken fredag klokken 18.56. Den kvindelige cyklist blev bragt på Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Den unge kvinde er fra Aarhus, oplyser politiet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker