Ung dansk kvinde styrter i døden i Zambia
Foto: Stephane De Sakutin /Scanpix
Stephane De Sakutin /Scanpix
En ferierejse i Zambia blev skæbnesvanger for en ung dansk kvinde, der angiveligt er styrtet i døden i fredags.
Rejsearrangøren Adventuredk.dk bekræfter dødsfaldet over for ekstrabladet.dk, men vil ikke bekræfte dødsårsagen.
- Det er korrekt, at vi har haft en tragisk ulykke, og at en af vores gæster er død, siger Vibeke Mejer Henriksen fra Adventuredk.dk, der har specialiseret sig i grupperejser for unge mennesker i alderen 18-30 år, til ekstrabladet.dk.
- Af hensyn til familien til afdøde ønsker jeg ikke at gå i detaljer om dødsfaldet, så du får ikke nogen oplysninger, om hvor eller hvordan det skete, siger hun til avisen.
Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter dødsfaldet overfor ekstrabladet.dk.
Ifølge ekstrabladet.dk var kvinden en del af et selskab, der netop havde påbegyndt en to måneder lang aktiv ferie i Zambia. Avisen skriver, at kvinden faldt i døden fra en sti ved et vandfald. Men oplysningen bekræftes altså ikke af arrangøren.
- Alle sikkerhedsforanstaltninger var overholdt, siger Vibeke Mejer Henriksen til ekstrabladet.dk og forklarer, at kvindens rejsekammerater siden ulykken har haft adgang til krisepsykologer.
Zambia ligger i den sydlige del af Afrika og har omtrent 13 millioner indbyggere.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde