Ung dansker er død i ulykke i Thailand

De pårørende til en ung dansker, der er død under kørsel på motorcykel, er underrettet.

Offentliggjort Sidst opdateret

En trafikulykke i Thailand har kostet en ung dansker livet.

Manden forulykkede, da han kørte på en motorcykel, skriver ekstrabladet.dk onsdag.

Ulykken er sket tirsdag i forbindelse med den unge mands ferie i landet.

Udenrigsministeriet oplyser ifølge ekstrabladet.dk, at de pårørende er underrettet.

De nærmere omstændigheder kendes endnu ikke.