Flere redningsfartøjer er sat ind i eftersøgningen af en 24-årig fisker i Øresund.
Kun skipperen var om bord, da de to mænds fiskekutter anløb Københavns Havn ved 23.20-tiden onsdag aften, oplyser politiets centrale vagtleder, Søren Viborg.
Skipperen fortæller politiet, at han og den 24-årige havde været i skænderi midt ude på Sundet. Derefter satte den 24-årige sig op på taget af kutteren, mens de sejlede hjemad.
Først da han nåede havn, opdagede skipperen, at hans kollega var væk, og han slog alarm.
Samtidig var den lille 12 meters kutters redningsflåde væk. Flåden er af en type, hvor der skal trækkes i en snor, før den puster sig op, og det vides ikke, om det er lykkedes for den savnede, fortæller Søren Viborg.
På grund af tåge og nattemørke er det ikke muligt for Søværnets Operative Kommando at bruge helikopter i eftersøgningen.
Vagthavende officer hos SOK oplyser, at et redningsfartøj fra Københavns Lufthavn er sat ind sammen med fire svenske redningsfartøjer og nogle civile både.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde