Ung fra Sønderborg i livsfare efter tog-leg
Rigshospitalet behandler en 18-årig med svære brandskader. Han rørte ved køreledninger ved station i Padborg
Efter at have rørt køreledninger ved Padborg Station er en ung mand lørdag i livsfare.
Den 18-årige, der er fra Sønderborg, behandles på Rigshospitalet.
- Han har andengrads-forbrændinger på cirka 30 procent af kroppen, oplyser politiets vagtchef, Torben Møller, lørdag formiddag.
Det var fredag aften ved 23.30-tiden, at den 18-årige sammen med en kammerat fra Padborg befandt sig nær stationen.
Den ene besluttede sig af en eller grund til at kravle op på en togstamme og rørte så ved de strømførende ledninger.
Det kraftige stød på op til 25.000 volt gjorde også , at han faldt fire meter ned.
Ungdommelig kådhed er den forklaring, som politiet umiddelbart forklarer hændelsen med. Den nu stærkt forbrændte mand var ikke svært beruset.
- Vi har fået oplyst, at han havde fået et par øl. Kammeraten virkede helt ædru, siger vagtchef Torben Møller.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde