Ung internet-svindler dømt
Foto: Polfoto
Polfoto
21-årig mand fra Nakskov fik tre måneders ubetinget fængsel for bedragerier på internettet. Han blev også dømt for at flygte fra politiet.
Den 21-årige Thomas Bering Christensen er i Retten i Nykøbing F. idømt tre måneders fængsel.
Dommen faldt som en straksdom i forbindelse med, at den 21-årige blev fremstillet for en dommer som varetægtsfængslet i forbindelse med en fristforlængelse.
Da den unge nakskovit kunne erkende alle de forhold, han var sigtet for, besluttede dommeren sig for at idømme dommen med det samme.
Han fik to måneder for seks forhold af bedrageri på internettet for mindre fire-cifrede beløb.
Derudover fik han også en måned oven i straffen for et flugtforsøg fra politiet.
Det skete 27.februar, da han stak af fra to betjente umiddelbart efter, at han var blevet varetægtsfængslet. Han blev fundet i en have kort efter.
Han er tidligere dømt for tilsvarende forhold af internet-bedrageri og fik sidste år en dom for et røveriforsøg i Nakskov.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde