En 24-årig mand af irakisk oprindelse blev lørdag aften dræbt i København med knivstik i brystet.
Manden blev lidt før kl. 21 fundet livløs på stisystemet ved Løvens Bastion på Christianshavn, oplyser Københavns Politi. Han var ramt af flere knivstik.
En ambulance blev tilkaldt, men den hårdt sårede mand døde på vej til Rigshospitalets Traumecenter.
Drabschef Ove Dahl siger til TV 2 News, at politiet kender den dræbtes identitet, men at han var uden fast bopæl.
Det vides endnu ikke, om knivstikkeriet fandt sted ved Løvens Bastion, hvor den 24-årige blev fundet af en tilfældig forbipasserende. Ove Dahl har heller ikke noget motiv til drabet. Politiet vil nu forsøge at finde frem til de pårørende, manden angiveligt har i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde