Ung knallert-pige i livsfare: Ramt af bil
En 15-årig pige fra Frederikshavn er i livsfare, efter hun onsdag aften blev ramt af en personbil, da hun sad bag på en knallert i den nordjyske havneby.
Den unge kvinde kom sammen med en 16-årig dreng kørende ad Sæby banesti. Knallertføreren overså ubetinget vigepligt og drønede direkte ud foran en personbil på Skovalleen i den sydlige del af Frederikshavn.
- Bilisten har ingen chance for at undvige. Det er en ganske alvorlig påkørsel - de ryger af knallerten og bliver skubbet hen ad vejen.
- Pigen er bragt til Aalborg Sygehus. Hun er i livsfare, siger vagtchef Karsten Kristensen fra Nordjyllands Politi.
Den 16-årige fører af knallerten slap med lettere skader og er kørt til behandling på Hjørring Sygehus.
Politiet har haft en bilinspektør på stedet for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.
- Der kommer en rapport fra ham efterfølgende, og de er færdige med at arbejde på stedet. Nu afventer vi bare resultatet fra sygehuset, lyder det fra Karsten Kristensen.
- Vi kan nok give en ny melding i løbet af formiddagen, tilføjer vagtchefen.
Politiet ved endnu ikke, om de to unge knallertkørere havde hjelm på, da de blev ramt. Det var en 25-årig kvinde, der sad bag rettet i personbilen - hun er uskadt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde