Ung kvinde anholdt efter brand på kollegie i Sønderborg
Politiet anholdt søndag morgen den 23-årige kvinde i Sønderborg. Hun er sigtet for forsætlig brandstiftelsen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ifølge politiet var der flere arnesteder på kollegieværelse. En 23-årig kvinde sigtes for brandstiftelse.
En 23-årig kvinde er blevet sigtet for forsætlig brandstiftelse efter en brand på Sønderskov-kollegiet i Sønderborg lørdag aften.
Det fortæller vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Branden brød ud på kvindens kollegieværelse. Ifølge politiets tekniske undersøgelser var der flere arnesteder på værelset.
Den 23-årige var ikke på kollegiet, da politi og brandvæsen nåede frem.
Hun blev til gengæld fundet et andet sted i Sønderborg søndag morgen og blev i den forbindelse anholdt af politiet.
Hun fremstilles senere søndag i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg.
Ingen kom til skade ved branden, som blev slukket i løbet af et kvarter.
Det var ikke nødvendigt at rømme kollegiet i forbindelse med branden.
- Der var dog nogle beboere på naboværelserne, som forlod deres værelser under brandslukningen, siger Søren Strægaard.
Der er 176 kollegieværelser og -lejligheder på Sønderskov-kollegiet.
Politiet modtog anmeldelse om branden klokken 19.42.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker