Ung kvinde anmelder voldtægt vest for Aarhus
Politiet har søndag indsamlet spor og afhørt vidner i en sag om en voldtægt begået nær Mundelstrup ved Aarhus.
En 19-årig kvinde fra Skanderborg har søndag anmeldt en voldtægt.
Der har i den forbindelse været et større politiopbud nær Mundelstrup vest for Aarhus, hvor voldtægten skulle være begået.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
- Vi har været ude på det, vi formoder er gerningsstedet, hvor vi har sikret spor, lavet undersøgelser og afhørt vidner.
- Desuden er den forurettede blevet undersøgt, fortæller vagtchef Jesper Brian Jensen fra Sydøstjyllands Politi.
Undersøgelserne ved Mundelstrup er søndag aften afsluttet, men efterforskningen af sagen fortsætter.
Politiet modtog anmeldelsen kort før klokken 13 søndag. Voldtægten skal være sket sent lørdag aften eller natten til søndag.
Der er ingen anholdte i sagen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde