To mænd opsøgte fredag eftermiddag den ene mands eks-kæreste i København, og fortalte hende, at de var kommet for at hente hende, fordi hendes fætter var blevet syg.
Men i stedet for at blive kørt på sygebesøg, så blev den 20-årige dansk-pakistanske kvinde kørt til en parkeringsplads ved Hornbæk Plantage, hvor hun blev hevet ud af bilen og gennembanket. Det skriver SN.dk.
Kvinden skulle afstraffes, fordi hun havde været ekskæresten utro med kammeraten på det tidspunkt, hvor de var kærester.
Efter at være blevet slået blev den 20-årige slæbt ud i Øresund, hvor eks-kæresten holdt hendes hovedet under vandet. Det lykkes dog pigen at vriste sig fri og stikke af, men hun falder, bliver indhentet og tævet igen, indtil en kvindelig kondiløber kommer forbi og afbryder overfaldet. Ekskæresten og kammeraten stikker af.
Overfaldet skete frem mod klokken 18, og politiet skal nu have fat i den 28-årige ekskæreste og hans kammerat, der vil blive sigtet for ulovlig frihedsberøvelse og vold.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde