Ung kvinde er ikke længere i livsfare efter altan-ulykke
Politiet venter fortsat på rapport efter ulykke i Nykøbing Falster, hvor unge styrtede ned.
En ung kvinde er i bedring efter en alvorlig ulykke med en altan i Nykøbing Falster i slutningen af juli.
Kvinden, der er 20 år, er taget ud af koma og er ikke længere i livsfare.
Men hun er kommet alvorligt til skade, og der venter hende et langvarigt forløb med genoptræning, oplyser politiet mandag.
Seks unge opholdt sig på altanen en lørdag nat under en ungdomsfest på Hammerlodden.
Pludselig gav den efter, og de unge styrtede ned. To kvinder på 19 og 20 år var umiddelbart i livsfare, og det er den ældre, som nu er taget ud af koma.
Det er tidligere kommet frem, at der var kraftige tæringer i de bærende jerndragere på altanen.
Ejeren af bygningen, John Jensen, har tidligere fortalt Ekstra Bladet, at altanerne på ejendommen ikke er blevet tjekket i lidt over 10 år.
Ejendommen er opført i 1946.
Efter ulykken foreslog direktør for DTU Byg Niels- Jørgen Aagaard, at ældre bygninger med jævne mellemrum bør efterses af en byggesagkyndig.
Om ulykken siger Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mandag, at man fortsat venter på den endelige rapport vedrørende de tekniske undersøgelser.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned