Ung kvinde har anmeldt voldtægt i Næstved
Politiet søger vidner i en sag om voldtægt i et skovområde i Næstved sent lørdag aften. Foto: Free/Politiet
Politiet
23-årig kvinde havde kun blå t-shirt og kondisko på ved festplads nær Rådhusengen i Næstved, oplyser politiet.
En ung kvinde har anmeldt til politiet, at hun blev voldtaget i et skovområde i Næstved sent lørdag aften. Søndag eftermiddag er politiet rykket ud med en efterlysning af vidner i sagen.
Forbrydelsen skal være sket i et område bag festpladsen ved Rådhusengen i Næstved. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Offeret er en kvinde på 23 år. Hvis nogen har set kvinden i tidsrummet mellem klokken 23.15 og 23.30 ved skoven nær festpladsen, er personerne relevante som vidner for politiets efterforskning.
Kvinden var kun iført en blå t-shirt og kondisko. Hun havde ikke trusser på, fremgår det af politiets pressemeddelelse.
Muligvis har vidner set den 23-årige ved adgangsområdet til festpladsen, men det kan også være andre steder.
Politiet fik anmeldelsen lidt over midnat natten til søndag.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker