Ung kvinde jager voldtægtsmand på flugt i Holbæk
En 20-årig kvinde blev tidligt søndag morgen overfaldet og forsøgt voldtaget på Valdemar Sejrsvej ved nummer 45 i Holbæk.
- Hun bliver grebet bagfra af en mand, som vælter hende omkuld og giver hende nogle slag, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi, Allan Kronvold, til Ritzau.
- I første omgang tror hun, at det er et røveri, men manden forsøger så at flå hendes tøj af, fortsætter han.
Men kvinden gør voldsom modstand.
- Hun sparker og slår ham i en grad, så han til sidst vælger at stikker af, siger Allan Kronvold.
Den 20-årige har beskrevet manden som udlænding, 30-35 år med kort, mørkt hår og iført en mørk jakke. Efter overfaldet stak han af ad Valdemar Sejrsvej i østlig retning.
- Vi vil meget gerne høre fra vidner, som måtte have set en mand, der svarer til beskrivelsen, i området omkring Valdemar Sejrsvej søndag morgen ved firetiden, siger Allan Kronvold.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker